OnlineMarketers

Nyhedsbrev 2022 – professionel håndbog

Professionel håndbog til Nyhedsbreve 2023

Der er mange grunde til at kigge rigtig seriøst på nyhedsbreve og e-marketing, hvis man driver en aktivitet på nettet. Rigtig mange endda!

Der er 4 mia. daglige brugere af emails, hvilket svarer til 99% af brugere med en email konto. 58% åbner deres email som det første om morgenen; 65% af Gen X, Millenials og Gen Z synes, at email er den mest personlige form for kommunikation med et brand; og hvor e-marketing i 2020 var værdiansat til 7,5 mia. USD, forventes det i 2027 at stige til 17,9 USD. BIG BUSINESS! (Hubspot)

Nu skal man helst få lidt sund, konstruktiv FOMO (Fear Of Missing Out), hvis man ikke allerede er seriøst i gang med e-marketing. Undersøgelser viser, at email marketing kan generere et investeringsafkast på op til svimlende 3600%. Det betyder, at hver investeret 1 USD, giver et afkast på 36 USD.

Hvordan skriver man et professionelt nyhedsbrev?

Hvordan skriver man et professionelt nyhedsbrev?

Hvordan skriver man et professionelt nyhedsbrev? Vi har lavet en nyhedsbrev template, og nedenfor gennemgår vi de 10 vigtigste tips til, hvordan man skriver et professionelt nyhedsbrev.

Indhold

Denne artikel om guide til nyhedsbrev er fortsættelsen af artiklen Email Marketing 2022 – professionel håndbog, hvor vi stiller skarpt på al forberedelse til email marketing og eksekvering af en email kampagne. Denne artikel fokuserer på selve nyhedsbrevet, og hvordan man skruer en knaldgod email sammen, som modtagerne rent faktisk gider åbne og læse. For uden en email, der er modtagerens tid værd, er der ikke særlig meget email markedsføring.

Vi anbefaler, at man læser begge artikler, så man selv kan gå i gang eller komme videre. Ellers er det selvfølgelig også noget, som vi kan hjælpe jer med! Det har vi allerede gjort for massevis af små og mellemstore virksomheder. Så skriver eller ringer I bare til os.

Hvor vigtig er E-marketing?

Den er vigtig! Vi lever i en omni-channel tid, hvor en succesfuld marketing strategi indeholder kommunikation og initiativer på flere kanaler. Man kan ikke entydigt pege på én kanal som værende den bedste, men når det så er sagt, så indgår email markedsføring ofte i virksomheders mix af kanaler.

En undersøgelse fra HubSpot viser, at 38% af adspurgte B2B virksomheder og 35% B2C virksomheder nævner email markedsføring som primus motor i deres marketing mix. 81% af respondenterne benytter sig i øvrigt af tre eller flere marketing kanaler.

Selv i 2023 hvor email markedsføring er blevet spået død af mange omgange, fortsætter den med at eksistere – og det på bedste vis. For det er virkelig et meget særligt talerør til kernemålgruppen. Og de har endda selv bedt om at blive kontaktet!

Gode emnelinjer til nyhedsbreve – 8 tips

Gode emnelinjer til nyhedsbreve – 8 tips

Hvordan sikrer man så, at ens nyhedsbrev bliver åbnet? Det gør man ved at skrive en emnelinje, der ikke er til at modstå. Dvs. at man har 2-3 sekunder til at overbevise modtageren om, at indholdet er deres tid værd og måske endnu bedre; umuligt ikke at åbne og læse med det samme!

De 8 vigtigste parametre til en god emnelinje til nyhedsbrev er:

  • tone,
  • længde,
  • klar besked,
  • læsevenlighed,
  • relevans,
  • nysgerrighed & hastesager,
  • spørgsmål,
  • afsender.

Tonen skal afspejle virksomheden. Det er trods alt den, som modtageren har skrevet sig op til at høre fra. Typen af virksomhed vil afgøre brugen af humor, emojis, slang etc.

Længden på emnelinjen er UHYRE vigtig og med til at afgøre, om din email bliver åbnet. Mailchimp, der jo har adgang til et hav af data, er klare i deres besked om, at en optimal emnelinje ikke bør indeholde mere end ni ord og 60 tegn. Ellers plejer der at herske enighed om, at mindre end 50 tegn giver den højeste Åbningsrate.

Tager vi udgangspunkt i en standard Gmail konto, med forskellige former for emnelinjer. Kan man lynhurtigt se, at nogle nemt kan skimmes, og andre ikke kan. Dem, som nemt kan skimmes, har en klokkeklar besked, og de andre kræver, at man lige koncentrerer sig om at læse, hvad der står.

Med en generel tendens om faldende koncentrationsevne og mængden af emails, der læses på telefonen (55%), så giver det sig selv, at en klar og tydelig besked, der ikke kan misforstås, er vigtig, når det kommer til emnelinjer. Der må ikke være den mindste forvirring om, hvad der menes, så ironi, dobbelttydighed og jokes hører ikke hjemme i emnelinjer. De skal være præcise. Korte og præcise.

Læsevenlighed er også vigtig, når øjnene skimmer Indbakken. Faktisk er brugen af tal, der bryder rækken af bogstaver, ofte med til at højne læsevenligheden. Prøv engang at se på vores overskrift til dette afsnit: ”Gode emnelinjer til nyhedsbreve – 8 tips”. Det er ultranemt at læse, og brugen af et tal pakker noget viden ind til et letfordøjeligt koncept. 8 tips – hverken mere eller mindre.

Faktisk skal alle tal under 10 på dansk staves; de må ikke skrives som tal. Så det er faktisk ikke grammatisk korrekt at skrive 8; man skal skrive otte. Men de retskrivningsregler er ligesom ophævet, når det kommer til nyhedsbreve og online tekst.

Relevans giver sig selv, for man skal selvfølgelig ramme modtagerne med noget, der interesserer dem lige nu. Det er nyttigt løbende at sætte sig i deres sted og spørge sig selv om, hvad de interesserer sig for? Samtaler med sine kunder gennem kundeservice, kundeanmeldelser og interaktion på sociale medier kan give ideer til, hvilke emner der kan være værd at berøre. Ellers udspringer virksomhedens markedsføringstiltag af den overordnede strategi, og vil være emner der cirkulerer rundt om de produkter og services, som virksomheden tilbyder.

Selv om emnelinjer i nyhedsbreve skal være korte, præcise og utvetydige, skal de dog stadig appellere til vores interesse. De må altså godt være lidt ’punchy’. Her kan man med fordel vække folks nysgerrighed med ”Alle taler om xxxx” og ”Denne sæsons 3 Must-Haves”. Et andet godt alternativ er et kort tidsperspektiv som ”Udsalget starter mandag. Få 24 timers forspring”, ”Nu eller aldrig xxx”, og ”Sidste chance for at xxx”, der kræver omgående handling.

At stille et spørgsmål er også effektivt, da det automatisk engagerer modtageren. Dvs. at der er en aktiv handling i gang allerede inden, at de har åbnet nyhedsbrevet. Et spørgsmål skal selvfølgelig passe til modtageren, så de med det samme kan svare ’Ja’ og føle, at nyhedsbrevet direkte henvender sig til dem.

Sidst men ikke mindst er afsenderen af nyhedsbrevet vigtig. Det er nu blevet almindeligt at bruge et navn som afsender og på den måde at gøre emailen mere personlig. Ofte split-tester man, om Åbningsraten er højere på ’Signe’ eller ’Anne’, og ud fra det bliver navnet besluttet.

Da de fleste med generel viden om marketing er bekendt med det faktum, bliver det utroligt irriterende at få emails fra Signe, Anne og alle de andre. Det er kun udholdeligt, hvis en profil vises i emailen af den autentiske afsender.

Selv hvis en profil vises, er det lidt besynderligt, når afsenderens email hedder noget med ’feedback’ eller ’no-reply’. Så er der ingen grund til at skrive en afsender i emnelinjen, og man kan blot nøjes med at lave indslaget og profilen i selve emailen fra den pågældende person, som man alligevel ville have gjort. At kunne ændre en ’no-reply’ afsender, er desuden en feature, som email marketing programmer og CRM software fokuserer på i deres mere avancerede løsninger.

Design og indhold i dit nyhedsbrev

Design og indhold i dit nyhedsbrev

Nyhedsbreve skal afspejle virksomhedens brand identitet både i det visuelle og sprogets tone. Heldigvis er de fleste templates og moduler enkle uden forstyrrende design elementer, og på den måde passer de til de fleste virksomheders profiler.

Man kan med fordel se biblioteket af templates igennem i sin email marketing platform for at have et udgangspunkt, men vær opmærksom på ikke at være ukritisk ift. hvad der kan bruges. Sørg for at slette eller ændre alle design elementer som separatorer, udsmykning, brugen af negativt rum og fonte, CTA-knapper etc., der virker forkerte. Tag udgangspunkt i jeres brand manual og hjemmeside og brug netop elementer herfra.

Et nyhedsbrev starter med virksomhedens logo, dernæst kommer selve indholdet, og afslutningsvist er der en footer. Så det minder utroligt meget om opbygningen på en hjemmeside.

Selve indholdet består af inspiration, information og salg. Det handler om at finde den rette balance, for lange sider med rene produktvisninger (=salg) er utrolig kedelige i længden, hvorimod det hele ser indbydende ud, hvis indholdet er blandet (=salg + inspiration og information).

Indholdet kan være billeder; tegninger; infographics, artikler; kortere tekststykker som citater, kundeanmeldelser, bullet points, hashtags etc. Interaktivt indhold er blevet mere og mere populært, og tendensen kommer fra sociale medier, og opfylder behovet for at holde på en distraheret kundes opmærksomhed.

nyhedsbrev gif

GIF’er er populært interaktivt indhold, og et alternativ til videoer der bliver for tunge. De benyttes bla. af Andrew Warden, Chief Marketing Officer hos SemRush.

’Gamification’, dvs. spil, lotteri, skrabelod etc. er en anden populær type af interaktivt indhold. Sleeknote er en af udbyderne af gamification pop-ups, og det er en af de store trends indenfor email markedsføring i 2023.

Man kan skrive sin tekst og uploade sine billede direkte i templaten på email marketing platformen. Alternativt kan man linke tilbage til det, hvis artiklen er udgivet på ens hjemmeside eller blog. Sidstnævnte er det mest optimale, da man ved at hoste det selv, også får gavn af SEO, dvs. trafik fra organiske søgninger.

Det er alt sammen noget, som et professionelt SEO bureau vil kunne hjælpe med at sætte i system – ligesom de også vil kunne hjælpe med SEO tekster til både hjemmeside og nyhedsbreve.

Ellers er det vigtigt med tydelige CTA-knapper, så det altid er klart for modtageren, om det næste naturlige skridt er at klikke videre og læse hele artiklen på hjemmesiden, se produktet på hjemmesiden eller noget tredje.

Nyhedsbrevet afrundes af den vigtige footer, hvor følgende oplysninger tydeligt skal fremgå:

  • virksomhedens fysiske adresse,
  • et tydeligt ’Frameld’ link.

Man kan også vælge at lade følgende indgå:

  • et link til virksomhedens Databeskyttelsesforordning (GDPR),
  • links til sociale konti.

Afslutningsvist skal man altid huske at skrive alt-tekster til sine billeder, ligesom man gør på sin hjemmeside. Ellers vil der forekomme blanke mellemrum, hvis modtageren har slået billedvisning fra i sin email klient, og dermed ryger konteksten.

De fleste Email Marketing platform lader dig teste din email med en ’Send test email’ funktion. Det er nyttigt, så man kan se, hvordan den opfører sig på forskellige email klienter og enheder. Det afhænger af det responsive design, og der er naturligvis vigtigt. Alle platforme tilbyder det som standardløsning, men man skal alligevel tjekke.

Ligeledes er der mulighed for at A/B split-teste fx emnelinjen, inden nyhedsbrevet sendes til hele eller segmenter af mail-listen. Emnelinjen er af kolossal stor betydning. Derfor er det vigtigt at bruge den version, der konverterer bedst, og det kan selv den dygtigste marketingansvarlige ikke altid tænke sig frem til.

Vi anbefaler også, at man tilmelder sig mail-listen hos en række brands, der enten er direkte konkurrenter, eller som kan inspirere i deres måde at kommunikere med deres kunder på. Så vil man langsomt opdage ens egne præferencer ift. personlig hilsen, emnelinje, mix af indhold etc., hvilket kan tilpasses virksomhedens egen profil og nyhedsbrev template.

Skal nyhedsbreve være personlige?

Nyhedsbreve skal først og fremmest inspirere og informere, sørge for at virksomheden forbliver ’top of mind’ og vedblive at finde på nye samtaler at have omkring sit produkt- og/eller serviceudvalg, så kunder føler tilskyndelse til at købe.

Skal nyhedsbreve være personlige? Ja, det skal de – i høj grad! Betyder det så, at man skal skrive modtagerens navn? Ikke nødvendigvis. Med stigende gener og risici ved identitetstyveri og svindel er det ikke længere ’best practice’ at rette en personlig henvendelse, som en email jo er, ved at bruge modtagerens navn.

Gode nyhedsbreve er i tråd med resten af virksomhedens brand profil, og det betyder også samme tone. Hvordan man ønsker at kommunikere kan bruges som retningslinje for, og modtageren skal hilses ved fornavn. Man kan også spørge sig selv om, hvordan man selv opfatter det at blive hilst ved navn ift. til et mere generisk ’hej’.

Uanset hvad svaret er, så betyder personlige emails og nyhedsbreve anno 2023 altså ikke nødvendigvis brugen af modtagerens navn. Det betyder derimod indhold, der er skræddersyet til det pågældende segment, for det er lig med relevans, og relevans betyder høj Åbningsrate og kundeloyalitet.

Hvad er det bedste tidspunkt at sende nyhedsbreve?

Hvad er det bedste tidspunkt at sende nyhedsbreve?

Tidspunktet har også afgørende betydning, og her skal man have sin målgruppe(r) i tankerne. Er det unge mennesker, der fester fredag aften, eller småbørnsforældre der falder om på sofaen med en telefon i hånden, når børnene endelig er lagt i seng. Det vil være en god idé at teste forskellige tidspunkter og opbygge empirisk viden om, hvornår det bedste sende tidspunkt er.

CoSchedule Blog lavede en omfattende undersøgelse i 2016, der blev opdateret i 2018, hvor de samenligende data fra 14 studier om, hvornår det var bedst at sende et nyhedsbrev. Der er enighed om, at de bedste dage at sende emails er tirsdag, onsdag og torsdag, og man så vælge at følge trop – eller gøre det stik modsatte og vælge mindre populære dage, hvor der er mindre rift om opmærksomheden.

bedste klokkeslæt for nyhedsbreve

Tidspunktet på dagen er også vigtigt, og undersøgelser viser, at der er forskellige gode muligheder at vælge imellem med høje Åbningsrater og Klikrater:

  • 9-11 om formiddagen,
  • 8-24 om aftenen,
  • 13-15 om eftermiddagen,
  • 06 tidligt om morgenen.

Faktisk er både dage og tidspunkter ret logiske, når man tænker over det. Mandage er altid travle efter to fridage, og fredag kredser tankerne også om weekendens planer. I weekenden bliver Indbakken tjekket men mere sporadisk for vigtige og særligt interessante emails. Tidspunkterne følger døgnrytmen udenom måltiderne, og taler sit klare sprog om, at vi tjekker vores email som det første om morgenen og det sidste om aftenen.

Prøv jer frem ift. at finde jeres virksomheds mest optimale tidspunkt. Benyt jer evt. af software til planlægning af sociale medier der ofte genererer data med tidspunkterne for hensigtsmæssig posting. Måske er der sammenfald med jeres kunders brug af sociale medier og emails – måske er der ikke.

Goop, hvis nyhedsbreve I ser på billedet overover, er et moderne livsstilsbrand til kvinder, og de har bevidst valgt en klassisk tirsdag-torsdag frekvens, hvor de indlejrer deres skema i emnelinjen. Det er ganske smart, og man venter nærmest på at høre fra dem på de to pågældende dage!

Tidspunktet for, hvornår nyhedsbrevet sendes er vigtigt, og nogle email marketing platforme og CRM programmer tilbyder at tidspunktet fastsættes globalt på tværs af tidszoner. Det er dog kun aktuelt for rigtig store virksomheder.

Det optimale tidspunkt finder man ved at prøve sig frem, dvs. ved at teste. 23% af marketing emails bliver i øvrigt læst indenfor den første time, og det fortæller noget om, at brugere har en tendens til at åbne en email med det samme, hvis de altså er til rådighed på det tidspunkt, og at brugere tjekker deres Indbakke rigtig ofte.

Hvor ofte skal man sende nyhedsbreve?

Hvor ofte skal man sende nyhedsbreve?

Ingen ønsker at spamme sin loyale kernemålgruppe, men samtidig er email markedsføring jo vigtig, og modtagerne har desuden aktivt bedt om at blive kontaktet – så de forventer at høre fra jer! Svaret på, hvor tit man sender nyhedsbreve er bestemt af ens virksomhed.

Hvis man har en butik, enten en fysisk eller webshop, så er der masser af produkter, man kan fremhæve, og her vil 1-2 gange om ugen være passende. Hvis man er serviceudbyder med en pallette af tilbud, kan man også kontakte folk ugentligt.

Hvis man har færre produkter eller services, vil ens nyhedsbrev bestå mere af information og inspiration rundt om produkt- og serviceudvalget, og her vil en gang om ugen eller hver 10. dage være en fin hyppighed. Det stiller større krav til content, men er vigtig i forhold til at blive ved med at holde kunderne interesserede.

En undersøgelse viser, at 61% af forbrugere vil se et nyhedsbrev min. en gang om ugen fra et brand, de følger. For folk er vilde med content! Vi har drukket livsstils-kaffe i snart 15 år, og der bliver ikke skrevet mindre om kaffe nu end dengang, snarere tværtimod! Vi vil nemlig hele tiden inspireres med Java kaffe, single-source, kaffe i drinks, indflydelsen på sportspræstationer etc.

Nyhedsbreve og GDPR

Nyhedsbreve og GDPR

Persondataforordningen (GDPR) er nødvendig at have 100% styr på, når man driver en virksomhed. Dem gennemgår vi i Email Marketing 2023 – professionel håndbog link; den anden artikel som er første del i denne serie på to om E-marketing.

I forhold til nyhedsbreve er der fire forskellige områder, der skal være på plads:

  • samtykke og bekræftelse,
  • opt-in beskrivelser og check-bokse,
  • opbevaring af data,
  • frameldelse.

Når man sender sit første nyhedsbrev til en modtager, skal samtykket være på plads og bekræftet. Ellers er det i strid med markedsføringsloven at sende et nyhedsbrev. Opt-in beskrivelsen på, hvad modtagere gav deres samtykke til, skal stemme i overens med det sendte materiale.

En check-boks om at modtage nyhedsbrev må ikke være forhåndsmæssigt udfyldt, hvis kommunikationen er sket i forbindelse med et køb. Ellers må den gerne.

Opbevaring af almindelige personoplysninger som navn, adresse og telefonnummer skal ske et sikkert sted (platform med adgangskode), og informationerne må kun tilgås af betroede personer med et sagligt formål. Man må desuden kun spørge om oplysninger, der er nødvendige for at sende nyhedsbrevet.

Et nyhedsbrev skal til enhver tid nemt kunne frameldes. Der skal være et tydeligt link i footeren på ethvert nyhedsbrev, og et ’Unsubscribe’ link kan også fremgå ved siden af afsenderen på nyhedsbrevet.

Digitalt bureau til nyhedsbreve og email marketing

Digitalt bureau til nyhedsbreve og email marketing

Denne artikle med vores nyhedsbrev template og den anden, Email Marketing 2023 – professionel håndbog har vi skrevet for at dele ud af vores viden og kridte banen op for, hvad email markedsføring handler om. Det er nyttigt, både hvis I skal i gang selv, eller hvis vi skal hjælpe jer med det.

Der er masser af gode grunde til at benytte sig af et digitalt bureau til nyhedsbreve og email markedsføring, da indsatsen skal være knivskarp og professionel. Email investeringsafkastet taler i hvert fald sit helt eget tydelige sprog, hvor email genererer 36 USD for hver 1 USD investeret! Det svarer til 3600%!

Men email markedsføring er mere end blot et tal på bundlinjen og et direkte afkast; det er en del af den samlede opbygning af et brand og en vigtig kommunikationskanal til sin kernemålgruppe.

Den høje prioritering af email markedsføring giver sig selv, og Online Marketers er bla. et digitalt bureau til nyhedsbreve. Digital markedsføring er netop en af de services, vi tilbyder, og vi samarbejder med en række inhouse og eksterne tekstforfattere på tekstopgaver til hjemmesider, emails og nyhedsbreve.

Ring eller skriv til os for en uforpligtende samtale. Vi har hjulpet massevis af kunder i +10 år og glæder os til at hjælpe dig!

Hvad koster nyhedsbreve?

Hvad koster nyhedsbreve?

Hvis I vil have professionel hjælp til nyhedsbreve, så kan I nedenfor se vores vejledende priser på tekstforfatning af emails og nyhedsbreve:

De fleste opgaver er skræddersyede til vores kunders behov og sammensat af flere tjenester, men benyt jer gerne af vores vejledende prisliste til at få en idé om, hvad udarbejdelsen af tekst til nyhedsbreve og emails koster.

Selve nyhedsbrevet er en meget isoleret del af den samlede email markedsføringsstrategi, og
vi henviser til artiklen Email Marketing 2023 – professionel håndbog for priser på overordnet email marketing. De er også vejledende, så I kontakter os selvfølgelig bare, så I kan få et konkret tilbud, der passer til jeres virksomhed.

Øg din omsætning med email markedsføring

Øg din omsætning med email markedsføring

Email markedsføring er noget, der bygges op over tid, så investeringsafkastet vil stige i takt med, at kanalen udbygges og indhold og processer finpudses. I starten vil email markedsføring og nyhedsbreve ikke generere de imponerende 3600%, men lige så snart opsætningen er på plads (og den kan vi også nemt hjælpe med), så er der nærmest ikke nogle udgifter forbundet med at lave nyhedsbreve og email kampagner.

I vores dage hvor det både er velanset og naturligt at bruge indhold på tværs af kommunikationskanaler, er det visuelle måske allerede på plads, så det bare er teksten, der skal skrives. Og så er der INGEN annoncekroner, der skal betales. Det kan man meget hurtigt vænne sig til!

Så selv om investeringsafkastet ikke er rigtig højt i starten, så er nærmest alle penge tjent på email markedsføring lige ned i lommen. Med Konverteringsrate som den foretrukne KPI blandt marketingansvarlige (se Email Marketing 2023 – professionel håndbog), kan man lynhurtigt på daglig basis se, hvordan en kampagne klarer sig. Og det leder os afslutningsvist hen til vores Bonus tip.

Guide til nyhedsbrev - Bonus tip

Guide til nyhedsbrev - Bonus tip

Små virksomheders kæmpestore fordel er, at de på en anden måde end store virksomheder kan agere hurtigt, når en mulighed opstår. De store virksomheder med omfattende set-ups på tværs af afdelinger, har en længere manøvretid, når noget (nyt produkt, kampagne etc.) skal sættes i søen eller justeres på.

Her kan de store virksomheder dog tage ved lære af de små og i hvert fald skabe lidt rum for muligheder, der skal eksekveres hurtigt. De små virksomheder kan huske på vigtigheden af at være ’nimble’ og ’agile’ og vedblive at bruge det til deres fordel.

Alle der arbejder med digital markedsføring kender til online planlægningsværktøjer, hvor man visuelt kan se opslag og indlæg på tværs af et hav af kanaler. Det er nyttigt – også i mindre virksomheder.

’Be nimble’

Men der er også et kæmpe potentiale i at være mere elastisk, og det skal man ikke glemme i jagten på det perfekte tidspunkt og emnelinje. Det kan blive så statisk, at man glemmer at servere mere af det, som kunderne er interesserede i her og nu og dermed skabe mersalg (up-sell) og krydssalg (cross-sell).

Med vores adgang til information kan trends og interesser ændrer sig på rekordtid, og det kan være umuligt at forudse, hvad der bliver populært. Derfor kan man med fordel bruge KPIs og interaktioner som pejlemærker for, hvad der interesserer ens kunder lige nu. Og én ting er helt sikkert; hvis folk er interesseret i noget, så vil de have det lige nu. Ellers finder de blot nogen andre, der kan give dem, hvad de ønsker.

Skriv en kommentar

Scroll to Top