Webshop-løsninger 2023: Komplet guide
Siden handel på nettet for alvor startede i slutningen af 00’erne, er det kun blevet nemmere at købe på nettet; både for butikkerne og de handlende.
Da den samlede værdi af E-handel i 2023 estimeres til ca. 20,8% af den samlede værdi af al handel, er det en attraktiv måde at sælge sine varer på. Det svarer til en værdi af ca. 6 billioner amerikanske dollars, og forventningen er, at det blot vil fortsætte med at stige.
I dag kan en webshop sættes op på et par dage, og for de flestes vedkommende er der kun gode grunde til at komme i gang så hurtigt som muligt. Forud for selve opsætningen ligger dog en vigtig beslutning om valget af webshop løsning, og det er det, som vi stiller skarpt på i denne artikel.
Vi er selvfølgelig også altid klar til en uforpligtende snak om, hvad der er den bedste løsning for jeres virksomhed. Ring til os i dag på +45 42 800 768 eller skriv til os.
Indholdsfortegnelse til webshop løsninger:
- Hvad er den bedste webshop-løsning?
- Sammenligning af de mest populære webshop løsninger
- WordPress
- Wix
- Squarespace
- Shopify
- Adobe Commerce / Magento
- Konklusion: Hvilken webshop løsning er bedst
- Hvilken er den billigste webshop-løsning?
- Hvilken webshop skal jeg vælge?
- Sådan vælger du den bedste webshop-løsning
- Modtag et tilbud på en webshop løsning i WordPress
Hvad er den bedste webshop-løsning?
Der findes en del forskellige webshop-løsninger, og så findes der en håndfuld webshop-løsninger, som er dem, de fleste bruger; de såkaldt ’E-commerce Giants’.
Virksomhedens størrelse vil være meget afgørende, når beslutningen om bedste webshop system skal tages. I denne artikel fokuserer vi på løsninger til små og mellemstore virksomheder og nævner et par løsninger til store virksomheder.
Svaret på spørgsmålet: ”Hvad er den bedste webshop-løsning?” handler om, hvilke faktorer der er de vigtigste for den pågældende virksomhed. En beslutning om bedste webshop løsning til e-handel vil altid indeholde overvejelser om følgende parametre:
Bedste Webshop system – primære parametre
- Pris
- Sværhedsgrad / Tid
- Design
- Tilpasning
Pris er nævnt som det første parameter, da det jo er en meget vigtig faktor i al forretning. Dog er den billigste webshop løsning ikke altid den bedste, hvis det ender med, at man ikke får det, som man gerne vil, eller skal ændre sin løsning indenfor en kort periode. Derfor skal pris og den billigste webshop løsning altid ses på baggrund af, hvad man får for sine penge og kompromisset ift. de andre parametre.
Prisen hænger også sammen med sværhedsgraden, da prisen på en webshop løsning stiger i takt med sværhedsgraden. Dvs. at jo sværere det er at designe og udvikle webshoppen, jo mere koster det for en freelancer eller digitalt bureau at gøre det, hvis man ikke kan selv.
Sværhedsgrad skal dog også ses selvstændigt som et udtryk for, hvor nemt det efterfølgende vil være at lave mindre ændringer som at ændre et billede eller tekststykke om brandet, indsætte en video, tilføje en vare eller starte et udsalg. Mange virksomheder – også mindre virksomheder uden en decideret IT-afdeling – vil ønske at kunne gøre det selv for at spare tid og penge.
Sværhedsgrad hænger sammen med tid, når det kommer til at vælge det bedste webshop system. At være hurtig til marked, kunne foretage ændringer og være med på en trend eller efterspørgsel er et væsentligt konkurrenceparameter.
Det kræver ikke den store forklaring, hvorfor design er vigtigt, når man skal vælge den bedste webshop udbyder. Visuelt aflæser vi lynhurtigt, om noget falder i vores smag og interesse eller ikke gør. Dvs. at en potentiel kunde på blot et par sekunder afgør, om et brand eller vare er noget, de vil ofre opmærksomhed på eller ej.
Muligheden for tilpasning og skræddersyede webshop-løsninger hænger sammen med alle de andre parametre; i første omgang sværhedsgraden. Jo nemmere det er at komme i gang, jo mindre rum for tilpasning vil der også være.
Nedenfor gennemgår vi detaljeret de forskellige løsninger, så I på 10 minutter har et udgangspunkt for at komme videre eller i gang med design og udvikling af jeres webshop.
Vi vil også meget gerne hjælpe jer med det, ligesom vi har hjulpet små og store virksomheder med i 10+ år. Send os en email eller ring til os på +45 42 800 768
Sammenligning af de mest populære webshop løsninger
Nogle webshop systemer skal kodes og nogle skal bygges op af eksisterende moduler, som man så i større eller mindre grad kan tilpasse (customize). Indenfor webshop-løsninger med moduler er der dog også forskel på sværhedsgraden, og de forskellige webshop-løsninger henvender sig netop til forskellige typer virksomheder.
WordPress
WordPress har eksisteret siden 2003 og er oprindeligt udviklet som modul-baseret software til programmering af hjemmesider. Foruden gratis templates og andre, man betaler for, findes der et stort katalog af plug-ins, der er små stykker software, der integrerer fx email marketing, anti-virus beskyttelse eller noget helt tredje.
Sådan en plug-in er også WooCommerce, den velkendte plug-in til integration af e-handel på en WordPress hjemmeside. Begge navne bruges til at beskrive en webshop lavet i WordPress.
Mange af disse plug-ins er gratis og skabt af software-udviklere med et ægte ønske om at skabe noget succesfuldt tilgængeligt til så mange mennesker som muligt. Det er også kulturen, der omgiver webshop-løsning WordPress, og der findes et hav af fora med spørgsmål og svar om nærmest alle WordPress anliggender.
WordPress giver uendelige muligheder, da det er meget fleksibelt open-ended software, der kan ændres med kode eller direkte i modulerne. Det vil sige, at stort set alt er muligt i WordPress.
Det kan til tider kræve et vist kendskab at arbejde i back-end i WordPress, og derfor må omkostninger til udvikling og vedligehold beregnes. Fordi det er så populært, findes der dog også rigtig mange både freelancere og digitale bureauer, der tilbyder udvikling af hjemmesider og webshops i WordPress.
WordPress er som udgangspunkt gratis – på nær betaling til template og plug-ins – men da det ikke er hosted løsning, skal man betale for webhosting. Det er dog ca. samme pris som for de andre webshop løsninger.
I Online Marketers har vi i +10 år arbejdet i WordPress som vores foretrukne platform til hjemmesider og webshops. Hvis I er nysgerrige efter at få et uforpligtende tilbud på, hvad en hjemmeside og/eller webshop-løsning pris i WordPress ligger på, så send os en email eller ring til os på +45 42 800 768.
Wix
Den største fordel ved Wix er, at det er den nemmeste hjemmeside og webshop at komme i gang med; selv for en-mandsvirksomheder uden speciel IT-erfaring. Hvis man ønsker en professionel webshop løsning til e-handel, hvor man blot skal tilføje sit logo, info om brandet og listen af produkter, så er Wix det oplagte valg.
Wix er ’hosted’, hvilket betyder, at al materiale på ens side gemmes på Wix’s egen server. Man skal altså ikke ud og købe webhosting på en ekstern platform og integrere sit domæne med webhosting udbyderen.
Listen af nævneværdige features er lang, for der er selvfølgelig grunde til, at Wix er blevet så populær. Der er forskellige prisplaner for webshop løsninger, et stort bibliotek af foto og video til fri afbenyttelse, mulighed for at uploade stort produktkatalog, lave SEO optimering, redskaber til dataanalyse som den fulde kunderejse samt meget mere.
Af ulemper kan nævnes, at Wix generelt indlæser langsomt særligt ved større produktkataloger, og det er en meget kritisk faktor, da kunders tålmodighed ikke er lang, når der kommer til indlæsnings-tid. Undersøgelser viser, at 53% af kunder forlader en hjemmeside eller webshop, hvis load-tid er længere end 3 sekunder. Det er halvdelen af potentielle kunder.
Wix er en begrænset platform, nemlig fordi det er en simpel løsning, og derfor henvender den sig primært til start-ups og små virksomheder. Vi anbefaler den, hvis prioriteringen er at komme hurtigt i gang med et simpelt set-up, og man er villig til at ændre webshop-løsning på et senere tidspunkt i takt med, at virksomheden vokser.
Squarespace
Squarespace har en del tilfælles med Wix, idet Squarespace også er en meget nem og ligetil platform, hvor man er hurtigt i gang – uanset forudgående IT-kendskab. Ligesom både Wix og WordPress er platformen en løsning til både hjemmesider og webshop. Hosting er desuden inkluderet i prisen.
Der er masser af templates med et visuelt stærkt udtryk, et stort kartotek af tredje-parts apps til forskellige funktioner, ubegrænset lagerplads ift. hosting, og gode integrationer med bl.a. MailChimp og Google Maps. Sidstnævnte er bl.a. vigtig i forhold til digital markedsføring med det gratis og meget vigtige redskab Google my Business.
De har dog færre analyseværktøjer og marketing redskaber & apps end andre platforme, og fordi de er født som en CMS platform (Content Management System) og ikke en decideret webshop løsning til e-handel, har de også færre betalingsmuligheder.
Netop betalingsmuligheder og så nem og enkel en måde at gennemføre et køb på er en af de helt store interesseområder for virksomheder – både udviklere og detailvirksomheder – indenfor e-handel. Jo nemmere det er, jo flere køb vil blive gennemført, og Apple Pay kan nævnes som en af de nyere løsninger.
Vi anbefaler Squarespace til samme typer af kunder og virksomheder, som vi også anbefaler Wix til. Hvis du er nysgerrig efter, hvilken webshop udbyder vi vil anbefale til dig, så er du velkommen til at give os et ring på +45 42 800 768 eller skrive til os. Det er selvfølgelig helt gratis!
Shopify
Shopify er som den eneste webshop-løsning på denne liste født som en decideret løsning til e-handel, hvilket gør den meget oplagt, når man skal vælge en webshop udbyder. Der findes et hav af sammenligninger på nettet mellem forskellige webshop-løsninger, og en af de rigtig populære sammenligninger er ’Shopify vs. WordPress’.
Med Shopify rykker man op i en anden kategori af webshop-løsninger ift. Squarespace og Wix af den simple årsag, at platformen kan mere og har en større grad af tilpasning. Det gør måske også, at der skal en webudvikler ind over på et tidspunkt, men til gengæld vil Shopify kunne følge en virksomhed i længere tid i takt med virksomhedens vækst.
Ligesom Squarespace har Shopify nogle meget stærke visuelle templates, der kan få næsten alt til at se meget indbydende ud. Platformen er samtidig meget intuitiv at bruge; både i opsætningen og den løbende udvikling med nye produkter, udsalg etc.
Man får adgang til nyttige analyseredskaber, der viser live data, og integrationer mellem købsadfærd (store køb, regelmæssige køb, forladte kurve) og kunden i form af mailadressen. Man kan benytte et utal af betalingsløsninger, opsætte både B2B og B2C, tilbyde sider med forskellige sprog og let opsætte email flows fra siden.
Af ulemper ved Shopify må nævnes, at webshop-løsningen ikke er helt så SEO venlig som fx WordPress. Man kan ikke ændre sit Sitemap, hvilket er en vigtig del i søgemaskineoptimering. Der kan forekomme duplikerede produktsider, hvilket både forvirrer og ikke ses mildt på af Google, og det vil også gøre det kompliceret senere at skulle skifte webshop udbyder, da alle URLs på produkt- og kategorisider vil skulle laves om.
Shopify kan også hurtigt – for mindre virksomheder – blive en bekostelig affære, da tilkøbte apps til templaten er imod løbende månedlig betaling. For større virksomheder vil det ikke være en nævneværdig post, da den faste omkostning modregnes i stor indtjening, men det vil det for mindre virksomheder.
Selve prisstrukturen for domæne og hosting ligner de andre webshop løsninger, og det er helt sikkert ikke tilfældigt, men til gengæld skal man ikke glemme løbende udgifter til apps.
Når man opvejer fordele og ulemper, så er Shopify stadig virkelig en god løsning, hvis man primært driver en webshop og har brug for begrænset indhold om brandet eller virksomheden. Ellers vil man også have brug for hjemmesidedelen som fx WordPress tilbyder, men Shopify er i hvert fald en webshop-løsning, som en virksomhed kan vokse med.
Adobe Commerce
Inden Adobe Commerce blev opkøbt af Adobe i 2018 for $1.68 billioner, hed platformen ’Magento’, og det er den anden platform, vi tilbyder udvikling i (udover WordPress). Eftersom den nu er kommet under Adobe paraplyen af software, er der en stor chance for, at den også vil overleve og være relevant i fremtiden.
Adobe Commerce skal, i modsætning til de andre webshop systemer vi omtaler, kodes og er altså ikke bygget op af moduler. Det betyder, at det kræver en webudvikler med speciale/erfaring i Adobe Commerce.
Priserne er ’på forespørgsel’, og starter på hhv. $22.000/årligt (ca. 150.000 kr) for Pro versionen og $40.000/årligt (ca. 280.000 kr) for virksomhedsløsningen. Det placerer Adobe Commerce i en helt anden kategori, og de er ikke direkte konkurrenter til vores andre omtalte webshop-løsninger.
Adobe købte Magento for at kunne konkurrere med Salesforce; en succesfuld Customer Relationsship Management (CRM) platform med egen cloud hosting, som Adobe jo også har.
Adobe’s statement og USP, som ses ovenfor, handler netop om at diversificere kundegrupperne, imens Adobe tager sig af købsrejsen og -oplevelsen. Der bliver desuden brugt ord som AI, datadeling, personlige købsoplevelser og skalerbarhed.
Det er tydeligt, at Adobe Commerce er meget mere end blot en webshop-løsning, og i højere grad er en CRM platform med fokus på optimering, automatisering og ’Customer Success’.
Konklusion: Hvilken webshop løsning er bedst
For Adobe Commerce er deres Unique Sales Point (USP), at man ved at kode sin webshop får lige præcis det, man ønsker, at det kan skaleres uden begrænsninger og er meget mere end en simpel webshop løsning; nemlig en fuld CRM platform. Derfor henvender de sog også til store virksomheder.
WordPress startede som en platform med både open- og closed source software, dvs. gratis og betalingsløsninger af moduler, man kunne bygge og designe sin hjemmeside med. De tilføjede senere det succesfulde webshop plug-in WooCommerce, der gjorde det muligt at integrere en webshop på sin hjemmeside.
Shopifys berettigelse og eksistensgrundlag var og er netop, at det modsat WordPress er født som en decideret webshop løsning, er endnu mere intuitivt for personer uden erfaring med kode og IT og har et attraktivt design.
Det er tit en smagssag, om folk foretrækker Shopify eller WordPress, og begge webshop løsninger er gode valg med en lang, lang række af fordele. Selv om de tilbyder næsten det samme, er de meget forskellige pga. deres forskellige oprindelse (hjemmeside vs. webshop), og netop overvejelsen om den ene af de to kan tage noget tid.
Som vi allerede har nævnt minder Wix og Squarespace meget om hinanden, og der er ikke stor forskel på, hvad de tilbyder.
Ovenstående grafer viser markedsandelen fordelt på nogle af vores omtalte platforme. Det er altid interessant at se, hvad andre vælger, og valget af en populær løsning garantere også overlevelsen i fremtiden i en vis forstand.
Hvilken er den billigste webshop-løsning?
Der er forskellige priser forbundet med at have en webshop:
- Webløsning
- Hosting
- Betalingsgebyr (Gateway fee)
- Transaktionsgebyr (Transaction fee)
- Webudvikling
Webløsninger er selvfølgelig selve platformen; altså WordPress, Shopify, Wix etc. Hosting er relevant, når webløsningen ikke er ’hosted’, hvilket her gælder WordPress. Så skal webhosting iberegnes, og det kan bl.a. være fra One.com.
En betalingsgateway er det stykke software, der benyttes, når en online betaling skal gennemføres med sikker behandling af data mellem webshoppen’s bank og kundens betalingsløsning. Transaktionsgebyret er prisen pr. betaling for at behandle købet.
Webudvikling skal iberegnes, hvis der er brug for ekstern hjælp til at sætte en webshop op eller lave løbende opdateringer.
Webshop-løsning pris Wix
- Domæne 150 kr/mdr
- Gebyrer 1,9% + €0,3 (ca. 2,25 kr)
Webshop-løsning pris Squarespace
- Domæne 161 kr/mdr
- Betalingsgebyr 0-3%
Webshop-løsning pris Shopify
- Domæne 203 kr/mdr*
- Gebyrer 2,9% + $0,3 (ca. 2 kr)
- Webudvikling 5.000 kr. *Forbehold for ændret pris ved tilkøb af apps.
Webshop-løsning pris WordPress
- Domæne 69 kr/md
- Hosting 29 kr/mdr
- Gebyrer 1,4%
- Webudvikling 25.000 kr.
Når spørgsmålet falder på billigste webshop system, er det tydeligt, at der ikke er den helt store forskel på domæne, hosting og gebyrer. Det er dog værd at studere de mulige betalingsløsninger for de enkelte pakker fra de forskellige platforme, da det kan gøre en anseelig forskel ved salg af mange varer.
Vi har her kun bragt et eksempel på månedlige omkostninger pr. platform, men da alle tilbyder flere betalingsløsninger og desuden har forskellige pakker, er det værd at studere dem nærmere på deres hjemmesider.
Den største forskel handler om udgifter til webudvikling, og her er overvejelsen, om det giver mening med en løsning, der kan holde i en længere periode ift. nogle af de mere simple løsninger.
Hvilken webshop skal jeg vælge?
Det er en god idé at lave research på nettet, spørge sine venner og bekendte hvilken webshop-løsning de bruger, holde de primære parametre op imod sin virksomhed og sidst men ikke mindst tale med et par digitale bureauer om, hvad de anbefaler.
Ofte vil folk være tilfredse med deres valg af webshop-løsning, og blot tanken om at skulle skifte platform i en travl hverdag, hvor ordre tikker ind og virksomhedens daglige drift ikke holder fri, afskrækker mange fra at skifte platform.
Som vi også nævnte indledningsvist vil virksomhedens størrelse spille en stor rolle i afgørelsen om bedste webshop system, og vi har i vores sammenligning netop kigget på fem forskellige løsninger til hhv. start-ups og enkeltmandsvirksomheder (Wix og Squarespace), mindre og mellemstore virksomheder (Shopify og WordPress) samt større virksomheder (Adobe Commerce).
Et kritisk spørgsmål, man kan stille sig selv, er: ”Hvilken webshop skal jeg vælge ift. hvor lang tid vil løsning X dække mine behov?”. Her skal afvejningen mellem at komme hurtigere eller langsommere i gang holdes op i mod at kunne dække virksomhedens behov i kortere eller længere tid – og for en højere eller lavere pris.
Sådan vælger du den bedste webshop-løsning
Når man kigger ind i virksomhedens fremtid, kan man opstille forskellige scenarier for, hvordan den kommer til at se ud. Her må man give et kvalificeret gæt og håbe, at det ikke er ramt helt ved siden af, hvis valget af webshop løsning baseres derpå. Og ellers er det værste der kan ske, at man må op på hesten igen.
Teknologi er jo som bekendt en af de store, udslagsgivende faktorer, og det er overhoved ikke til at vide, hvad fremtiden bringer. Hvad der dog er helt sikkert er, at konkurrencen og opmærksomheden er tunet helt ind hos de store giganter, der ikke vil miste markedsandel. Det samme gælder små, IT ’Disrupter’ virksomheder, der er klar til at feje de store af banen.
Der investeres massivt i Research&Development (R&D) på webshop-løsninger indenfor voice search, automatisering og integration af alle impressions og købsdata på tværs af kanaler, optimering af kunderejsen, muligheder for AR som måder at gøre e-handel mere attraktiv og mindre udfordrende ift. fysisk handel etc.
Som med al entreprenørskab og virksomhedsdrift er det vigtigste at komme i gang, altid at holde sig orienteret og være klar til at handle. Vi vil med glæde stå ved jeres side, så I kan navigere sikkert i opgaven om at udvikle og vedligeholde jeres webshop. Det er nemlig det, som vi er passionerede omkring og dygtige til.
Vi tales ved på +45 42 800 768 eller email og anbefaler vores artikel Webshop Priser 2023.
Modtag et tilbud på en webshop løsning i WordPress
Det er en god idé at modtage nogle tilbud på, hvad udvikling og vedligehold af webshop koster. I Online Marketers har vi i +10 år arbejdet med udvikling af hjemmesider og webshops som det ene ben i vores virksomhed (den anden er digital markedsføring).
Vi foretrækker og anbefaler WordPress, der passer til vores kunder, der oftest er start-ups, små og mellemstore virksomheder. Vi foretrækker det frem for Shopify, som vi synes kan blive meget bekosteligt med udgifter til mange apps, og desuden er vi som digitalt markedsføringsbureau skeptiske over udfordringerne med Webshop SEO.
Fordi vi har strømlinet vores proces over en lang årrække og arbejder med en fast gruppe af SEO eksperter, SEO tekstforfattere og designere kan vi tilbyde nogle meget konkurrencedygtige SEO priser, så den bedste webshop-løsning også meget vel kan blive en billig webshop løsning.
Hvis I er nysgerrige på en webshop-løsning pris i WordPress, så ring og få et uforpligtende tilbud. Vi vil hurtigt kunne afdække jeres behov og give jer en idé om opgavens omfang, så I kan tage den information videre med jer i jeres overvejelser.
Vi glæder os til at høre fra jer på +45 42 800 768 eller på email.